Berthe Forchhammer
Væver
Miriam Brostrøm
Designer
Ringe i vandet
Hør og papir. Værket bliver præsenteret som fire baner, der hænger ned fra loftet og tilsammen skaber fornemmelsen af ringe i vandet. Værket kan betragtes fra begge sider og opleves både på afstand og tæt på i detaljen. Den unikke vævefil er også en del af værket og vises sammen i et accordeon-album som en slags open source kode. 2023.
Udstillertekst
Udgangspunktet for værket er ordet Blockchain, som vi har valgt at tage meget bogstaveligt.
Deler vi dette ord i to, har vi to begreber, vi anvender i vævning, nemlig mønsterdele, som i vævning hedder partier, og de længdegående tråde, der er opsat på en væv og kaldes en kæde.
BLOCK = partier
CHAIN = kæde
Projektets titel Ringe i vandet refererer til en bevægelse, der udvikler sig og bliver større og større, præcis som i en Blockchain.
Blockchain er vores inspiration og sammen med ønsket om at skabe ringe i vandet vores bidrag til Biennalen 2023.
Tak til Statens Værksteder for Kunst.
Nøgleord
Håndvævning, håndværk, digital enkelttrådsstyring, materialer, hør, vævebinding, Ringe i vandet, generation, tradition, væv, hulkort, kipper, udsmykning, bølger, vævefil, pixel, tråd, partier, kæde, skud.