Biennalen for Kunsthåndværk & Design er en udstilling og konkurrence for professionelle kunsthåndværkere og designere. Efter et nationalt Open Call udvælger en censorgruppe de projekter, der deltager i konkurrencen om Biennaleprisen på 100.000 kroner.Prisen er skænket af Grosserer L. F. Foghts Fond.
Mere end en udstilling..
Biennalen er mere end en udstilling og konkurrence. Den er også en motiverende instans i skabelsen og udviklingen af dansk kunsthåndværk og design. Siden 1995 har Biennalen sat fokus på aktuelle tendenser indenfor området og været fanebærer for nye projekter, samarbejder og metoder. Biennalen formidler området og underbygger fortællingen om kunsthåndværk og design som en stærk del af den danske identitet og kulturarv.
Tema: Liquid life
Den enkelte Biennale tildeles et tema for at sikre en diversitet og aktualitet i udstillingerne. Temaet for den kommende Biennale fremhæver kunsthåndværk og designområdets mulighed for at påvirke verden, til at tage stilling og vise nye måder for liv og samfund.
Betegnelsen ”Liquid life” er et lån fra den polske sociolog Zygmunt Bauman, der skriver om samfundets normative tilstand:
”Liquid life is the kind of life commonly lived in our contemporary, liquid-modern society….Liquid life is a precarious life, lived under conditions of constant uncertainty. The most acute and stubborn worries that haunt this liquid life are the fears of being caught napping, of failing to catch up with fast moving events, of overlooking the ’use by’ dates and being saddled with worthless possessions, of missing the moment calling for a change of tack and being left behind.”
Bauman, Z. (2005). Liquid Life. Cambridge, UK: Polity Press.
Læs om Biennalens censorgruppe
Praktisk info
Adresse: Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø.
Nærmeste s-tog: Østerport St.
Entré: 50 kr.
Åbningstid:
Onsdag-fredag kl. 12-17.30
Lørdag-søndag: kl. 12-16
Udstillingsperiode: 5. – 27. maj 2017